Grundejerforeningens historie

v/ Flemming Larsen Færkerhedevej

Stiftelsen

Den 25.7.1967 tinglystes deklarationen for sommerhusområdet i Færker Vig. I årene forud havde de gårdejere, der ejede strandgrundene, talt om at få udlagt disse i sommerhusgrunde, og de havde fået landinspektør Ramsgaard, Skive, til at udarbejde et deklarationsrids – en plan – for en udstykning af ”den nordligste del af ”Engelst”, Fur Præstegård”. Efter lidt diskussion med amtet, bl.a. om matrikel 124, hvor ejeren, Just Skivesen, ikke ønskede at være med, og om matrikel 61d, som var ejet til anden side, men måske kunne udlægges til fællesarealet, blev planen godkendt af amtet.

                      Umiddelbart efter begyndte de første sommerhuse at skyde op. Der lå dog allerede et par huse, som var blevet bygget først i 1960’erne; et af dem på adressen Engelstskovvej 28, et andet på Havtornvej 9. Det var altså de første sommerhuse, når man ser bort fra ”Havfruen”, Engelstskovvej 1.

                      I deklarationen stod, at der skulle dannes en grundejerforening, når mindst tyve grunde var solgt. Vandværket, der var oprettet 1967, indkaldte 1. april 1972 til et møde på Fur Kro for at få dannet grundejerforening, men det lykkedes ikke i første hug. Vandværket leverede vand til både Engelst Nord og Engelst Syd, og der var usikkerhed om, hvorvidt der skulle laves én forening for hele vandværksområdet, eller om der skulle være to eller flere.

Det blev besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe på tre medlemmer (Leif Sjørslev Mikkelsen, Horsens; Harry Andersen, Give og John A. Nielsen, Aalborg). Arbejdsgruppen mødtes 29. april 1972 på Fur Kro, hvor man fastslog, at der skulle oprettes to foreninger, en for den nordlige udstykning og en for den sydlige. Arbejdsgruppen drøftede vejenes beskaffenhed, strandarealets tilstand samt renovationen. Gruppen skrev i sit responsum bl.a., at kommende bestyrelser skulle arbejde på, at ”samtlige veje udlægges i den fulde bredde”. Fur Kommune havde tilbudt, at sommerhusejerne kunne aflevere affald på et særligt afhegnet ”sommerhusområde” på kommunens losseplads, og det anbefalede arbejdsgruppen, at man skulle sige ja til.

                      Arbejdsgruppen indkaldte til et orienteringsmøde den 17. juni. På det møde valgtes en foreløbig bestyrelse, som kun havde til opgave at indkalde til stiftende generalforsamling (Poul Toft, Skive (Enebærvej 4); Ejvind Linde Nielsen, Fur (Engelstvej); Leif Sjørslev Mikkelsen, Horsens (Revlingevej); Erling Kier, Lemvig (Enebærvej 6) og John A. Nielsen, Aalborg (Enebærvej 12)).

                      Lørdag den 15. juli 1972 blev der afholdt stiftende generalforsamling for beboere i sommerhusudstykningen Engelst Nord. Dirigenten, Rud Kaas Nielsen (Enebærvej 3), ledede forsamlingen igennem, så der blev oprettet en grundejerforening i henhold til bestemmelserne i den af 1967 tinglyste deklaration for området. Der blev – med få ændringer – vedtaget det forslag til vedtægter, som den konstituerede bestyrelse havde fremlagt, og der blev valgt en bestyrelse. Den første formand blev Poul Toft (Enebærvej 4), og gårdmændene Ejvind Linde Nielsen og Søren Nielsen, som var blandt udstykkerne, kom også i bestyrelsen.

Grundejerforeningens arbejde gennem årene

I alle årene har der på generalforsamlingerne været emner, der gik igen (frem til 1998 blev der i øvrigt i overensstemmelse med foreningens vedtægter holdt generalforsamling efter behov; herefter blev det besluttet at holde en hvert år). Stort set hver gang har der været diskussioner om vejnet og strandstier, som skulle ryddes for beplantning og holdes i orden; om renovationen og skrald, der blev afleveret uhensigtsmæssigt; om septiktankenes tømning; om omstrejfende hunde og meget mere.

                      Den 7. juli 1973, ved den første generalforsamling efter stiftelsen af det, der nu kom til at hedde Færker Vig Grundejerforening, blev et af de hyppigst gentagne emner taget op. Det havde været et dramatisk første år for foreningen, for på en af grundene på Havtornvej havde der været ildebrand – ejeren havde tømt en askeskuffe, hvori der stadig var gløder. Der brændte et stykke skov og hede, men heldigvis blev der grebet hurtigt ind, så skaderne blev begrænsede.

                      Branden havde fået borgmester Sohn til at skrive til foreningen, at vejene skulle sættes i stand, så brandbilen kunne komme frem, og at der skulle laves ti meter brede rydninger som brandbælter. Det blev enstemmigt vedtaget, at bestyrelsen skulle få lodsejerne til at overdrage veje og fællesarealer til grundejerforeningen, og så skulle vejene sættes i stand og træer ryddes. Det var første gang, den beslutning blev taget – men det blev bestemt ikke den sidste.

                      I 1974 havde bestyrelsen imidlertid fundet ud af, at det kunne blive dyrt for foreningen at overtage veje og fællesareal. Grundejerforeningen skulle ganske vist ikke betale for jorden, men det skulle man for landmåleren. Formanden anbefalede derfor på generalforsamlingen, at planerne blev indstillet.

                      I 1977 tog kommunen sagen om brandbælter op igen (foreningen har i øvrigt i sin tid hørt under tre kommuner: fra stiftelsen og indtil 1970 var det Fur Kommune, herefter blev det Sundsøre Kommune og efter kommunesammenlægningen i 2007 Skive Kommune). Nu skulle brandbælterne etableres, og ved hvert hus skulle der forefindes en branddasker. Engelstskovvej skulle ryddes i 25 meters bredde, og stikvejene skulle ryddes til 15 meter. Der blev truet med dagbøder, hvis tingene ikke blev ordnet. Det udløste en ekstraordinær generalforsamling i 1978, hvor der blev nedsat et udvalg, som skulle udarbejde et alternativt brandbælteforslag. Forslaget lod vente på sig, men branddaskerne havde foreningen dog indkøbt kollektivt, og lige så stille blev der også fældet så meget fra de enkelte grundejeres side, at kommunen stillede sig tilfreds. Et af de skrappeste krav om 25 meter brede brandbælter blev i øvrigt frafaldet.

            Den anden større brand i området fandt sted i 2002 på Enebærvej, onsdag den 31. juni. Der var blevet tømt kul ud af en grill om morgenen, som de, der havde grillet aftenen før, troede var brændt ud. Ved halvtretiden om eftermiddagen var der pludselig ild i skoven. Heldigvis var der naboer, der opdagede branden og hurtigt greb ind og alarmerede brandvæsenet. Selv gik de i gang med slange fra udvendige haner, og der brændte kun et lille område, før brandvæsenet kom og fik slukket helt. Efterfølgende har det været bestyrelsen magtpåliggende altid at gøre opmærksom på brandfaren, blandt andet resulterende i gennemførelsen af ordningen med kvasafhentning.

I 1975 begyndte en langvarig diskussion om grusgravning på stranden ud for Revlingevej (matrikel 61d). Vognmand Frede Mortensen, Fur, havde ved køb af matriklen, overtaget en gammel tinglyst ret til grusgravning på stranden, og han kørte flere hundrede kubikmeter grus igennem sommerhusområdet hvert år. Det var de berørte sommerhusejere i den sydlige del af området ikke glade for. I første omgang blev det besluttet, at foreningen skulle gøre indsigelse.

                      I 1977 blev der imidlertid stadig gravet ral og grus. På generalforsamlingen blev det foreslået, at de berørte sommerhusbeboere kunne købe matriklen, hvilket de nu ikke var specielt interesserede i. Året efter var grusgravningen på matrikel 61d stadig til diskussion. Beboerne i den sydlige del syntes fortsat, at foreningen burde gøre noget, mens grundejerne i den nordlige del var mindre optaget af problemet. Bestyrelsen gik dog med til at skrive til Kystinspektoratet.

                      I 1986 fik foreningen en formand, Lars Chr. Pedersen (Engelstskovvej 12), som kastede sig over grusgravningsproblemet med fornyet energi. Der blev skrevet til både amt og kommune, til Skov- og Naturstyrelsen og til Naturfredningsrådet med ønske om, at gravningen ophørte. Vognmand Frede Mortensen havde samme år fået forlænget sin graveret i fem år – dog med en række betingelser, bl.a. om hvor meget og hvornår han måtte grave. Han klagede derfor over at skulle ophøre med at grave grus på stranden, og sagen gik i hårdknude mellem de mange instanser.

                      På generalforsamlingen i 1989 blev det besluttet at spørge Frede Mortensen, om han ville sælge matrikel 61d til grundejerforeningen. Frede Mortensen var interesseret, og ved en ekstraordinær generalforsamling i februar 1990 stemte et stort flertal for, at man skulle købe grunden og lægge den til fællesarealet. Der blev lånt 60.000 kr. i Fur Sparekasse til købet – et lån, der var tilbagebetalt allerede i 1993. Tyve års grusdiskussion var slut – og den tinglyste graveret er i øvrigt nu ophævet.

Renovation har også været et hyppigt emne på generalforsamlingerne. I 1977 meddelte kommunen, at man ikke længere ville stille en container til disposition på lossepladsen. Siden har grundejerne været henvist til selv at aflevere affald i kommunens containere ved havnen, indtil der i 2003 blev etableret en såkaldt "affalds-ø" , dels på Engelstskovvej, dels på Færkerhedevej.

Der har ligeledes løbende været diskussioner om vejene – om hvorvidt foreningen skulle overtage dem og om vedligehold. Allerede i 1974 var emnet ved at splitte foreningen, da der gik rygter om, at vejene i området skulle asfalteres. Det bevirkede, at samtlige grundejere på Færkerhedevej meddelte, at de ville melde sig ud for at oprette deres egen forening. ”Udbrydergruppen”, som de blev kaldt, blev dog sat på plads af amtet, som slog fast, at de skulle være med i Færker Vig Grundejerforening. På generalforsamlingen kunne formanden i øvrigt oplyse, at planerne om asfaltering var det pure opspind.

                      Vognmand Palle Christensen har i flere år stået for opfyldning af grusdepoter langs vejene, hvorfra de enkelte grundejere selv kan hente grus til udfyldning af huller. Efter kommunesammenlægningen i 2007 standsede den aftale, man havde med kommunen vedrørende to årlige afhøvlinger af vejene. I 2010 blev det formelt overdraget Palle Christensen at holde vejene og fylde grus i depoterne. I 2010 blev der ligeledes vedtaget en snerydningsordning.

                      Det var i øvrigt tilbage i 1979, at vejene fik de navne, der bruges i dag. Hidtil havde de haft bogstavnavne – f.eks. hed Engelstskovvej vej A og Færkerhedevej H.

Fællesarealet ved stranden har gennem tiden givet anledning til en del både tiltag og debatter. I 1986 blev der på stranden neden for Porsevej etableret en bålafbrændingsplads. Der blev købt store sten til indramning af bålstedet, og så skulle fældet træ og kvas, der tidligere var blevet brændt lidt tilfældige steder, brændes her. Det fungerede dog ikke altid helt efter planen; der blev ikke altid tændt ild med det samme, og der blev indkøbt mange liter benzin på foreningens konto for at få brændt træaffaldet. Bålpladsen blev lukket i 2008, da ingen mere ville påtage sig det overordnede ansvar. I øvrigt var afbrændingen vist ikke helt lovlig.

                      Et andet projekt var indkøb af tre borde-bænke-sæt, som blev stillet op ved stranden.

                      I 1973 blev der på initiativ af nogle grundejere lavet en badebro, der gik nogle meter ud over stenene. I eftersommeren blev den taget ned for året efter at blive sat op igen. Dette fortsatte et par år, indtil en efterårsstorm ødelagde den. Den kom aldrig op igen.

I 1999 prøvede en anden grundejer at få etableret en ny bro. Ideen var, at det skulle være en pontonbro, der skulle kunne anskaffes for 35.000 kr. Det var med i planen, at kommunen skulle tage sig af udlægning og optagning, men kommunen var ikke interesseret i projektet. Det blev undersøgt, om man kunne få andre, evt. Fur Maskinstation, til at passe broen, men det hele gled ud i sandet – om man så må sige.

                      I 2004 blev der peget på problemet med, at hybenroserne breder sig på fællesarealet, og det blev besluttet at undersøge, om rosernes fremfærd kunne bremses. På generalforsamlingen i 2005 blev der fremlagt forskellige forslag til bekæmpelse af roserne – der kunne sættes får og geder ud, køres med slåmaskine eller sprøjtes med Roundup. Generalforsamlingen besluttede at se tiden an. Det har efterhånden vist sig, at roserne vokser meget langsomt, måske fordi strandengen hvert år oversvømmes med saltvand, måske fordi der før været får, der græssede af, hvilket i øvrigt havde givet anledning til visse stridigheder.

                      I 1998 havde Peter Jørgensen købt Just Skivesens ejendom og dermed fået råderet over strimmelen matrikel 124 (Engelstskovvej 26) nord for Havtornvej. Han ville drive fåreavl og foreslog grundejerforeningen, at han lejede hele fællesarealet og hegnede det ind til får, hvilket foreningen imidlertid ikke mente var en god idé. I stedet hegnede han sin egen strimmel ind næsten til stranden, og der skulle fårene opholde sig. Det var til stor irritation for færdsel langs vejen på fællesarealet, og fårene brød i øvrigt ud og væltede hegnet. Peter Jørgensen beskyldte grundejerforeningen for at vælte hans hegn og truede med at sende en flok rockere ned til sommerhusområdet. Foreningen fik sat en sagfører på sagen, og det endte med, at hegnet forsvandt. Peter Jørgensen gik efter et par år fra ejendommen.

                      Ved generalforsamlingen i 2002 var grundejerne i den sydligste del af området utilfredse med drængrøften, der løber bag sommerhusene umiddelbart vest for. De mente, at den forårsagede unødig høj vandstand på strandengen. Generalforsamlingen overlod det til de berørte selv at skrive til kommunen. Som et lille kuriosum kan i øvrigt nævnes, at før 1967 blev drænvandet pumpet over i en grøft, som i dag anes ved Marehalmvej.

                      Foreningen overtog i øvrigt i 2004 matriklen 62d af fællesarealet fra familien Hauge. Efter deklarationen har foreningen pligt til at overtage et sådant areal, når de oprindelige ejere ønsker det. Kristian Hauge havde været en af de oprindelige lodsejere.

Ved siden af de gennemgående emner har der været mere enkeltstående forslag. I 1977 var der f.eks. ønske om, at der blev opstillet en telefonboks, hvilket blev forkastet, da det ville blive for dyrt – det er nok næppe aktuelt mere.

                      Der var også en overgang almindelig utilfredshed med, at sommerhusejere på Fur skulle betale mere for færgen end de fastboende. Der var tale om at skrive til indenrigsministeren, men det kom man aldrig videre med, og i øvrigt er der senere blevet indført pæne rabatordninger på færgefarten.

                      Generalforsamlingen 2011 vedtog som tidligere nævnt en ordning med bortskaffelse af kvas fra skovning, først som en forsøgsordning, som senere blev permanent. Bortset fra et enkelt uheld, hvor en grundejer havde anbragt kvasdyngen oven over en telefonkasse, som grabben også tog med, har ordningen fungeret til udbredt tilfredshed.

                      I 2012 fik foreningen sin hjemmeside.

Oversigt over bestyrelser i Færker Vig.

Gårdejerne på Fur, der lagde jord til sommerhusgrunde og fællesareal i 1967:

Mary Pedersen                           Matr. 13d

Kristian Verden                          Matr. 55e

Ejvind Linde Nielsen                   Matr. 58a

Oluf Dalsgaard                           Matr. 58c

Emil Dalsgaard                           Matr. 58d

Søren Nielsen                             Matr. 61a

Jens Olsen                                 Matr. 61b

Niels Vandborg                           Matr. 62a

Kristian Hauge                           Matr. 63d

Niels Sohn Christensen                Matr. 63a