Færkervig Grundejerforening

Aktuel information om løbende sager

2021-01-22 Problemer med afhentning af kvas

Der har været problemer med at få indsamlet kvas-bunkerne fra efteråret.
Det har ikke været muligt at få en forklaring fra vognmanden, som vi havde aftalen med. Bestyrelsen arbejder derfor på en alternativ løsning - og
vi forventer at kvaset vil blive afhentet i uge.5

2020-10-10 lidt info om fiber-bredbånd

Som man sikkert har bemærket, er nedgravningen af kabler til højspænding og fiber godt igang og er tæt på at være færdig på såvel Engelstskovvej som Færkerhedevej.
Der mangler vist bare fiberen til de enkelte huse for dem, som har bestilt.
Og har du bestilt har du sikkert også undret dig over, at kvitteringen kom fra Stofa. Forklaringen her er, at Norlys er igang med at fusionere med Energi-syd - en fusion som forventes at kunne offentliggøres efter 1.okt.  Formanden er lovet mere information, når det er klar, og vil så sikre det indsat her på hjemmesiden.
VIGTIGT: I forbindelse med denne fusion bliver alle nye fiber-kunder lovet 3 måneder gratis - i rabat.
Så - har du ikke fået en sådan rabat, er der grundlag for at kontakte dem igen.

2020-09-12 Info om mail til alle om fiber-bredbånd

Der blev i går rundsendt en mail til alle, om at du nu kan få fiber-bredbånd - inden jul. Du kan også læse mail'en her (klik)

2020-09-06 Mulighed for fiber bredbånd inden jul

I forbindelse med at der skal graves højspændings-kabler ned i Engelstskovvej, har Eniig-fiber besluttert, at der også bliver lagt rør ned til fiber. Det vil således blive muligt for alle medlemmer at få fiber-bredbånd inden jul. Og det tilmed til en meget rimelig pris.

Der kommer en mail rundt, når formanden har fået mere konkret info fra Eniig-fiber.

2020-09-01 Resultat af interessen for fiber-bredbånd

20 har tilkendegivet, at de er interesserede + 2 måske interesseret.
Halvdelen er fra Engelstskovvej

En umiddelbar vurdering er, at det nok ikke er tilstrækkeligt til at få etableret en løsning - men vi hører gerne evt.kommentarer

K.E.Klode (formand)

Efterskrift - 2020-09-03
Ankommet til mit sommerhus lå der et brev i postkassen fra Norlys - dateret 21/8 - som forklarede, at nu kunne vi få det åbne fibernet, fordi interessen var stor i vores område (hvor de så har det fra)
Brevet og de medfølgende foldere gav dog intet om tidsplan/økonme, så jeg prøver at komme i kontakt med Norlys, for få dette uddybet.

2020-08-05 Undersøgelse af interessen for fiber-bredbånd

Der rundsendes i dag en mail til medlemmerne
for at høre til interessen for fiber-bredbånd.

Svarene fra denne spørgerunde offentliggøres her på siden d. 1/9

2019-12-18 Nedgraving af fiber i området

Her i det sene efterår, har der været røster om, at der skulle være gravet fiber ned i området. Det synes dog ikke helt at have været tilfældet, men formanden kontaktede i starten af november Eniig for at høre, hvad der måtte være status.

Eniig har IKKE gravet fiber ned i vores område. De har gravet ned andre steder på Fur, og de har markeret vort område som mulig fremtidig sats-område - MEN der er ingen konkrete planer.

----------------------------------------------------------------------------------------------------

2019-01-18 Overfyldte renovations beholdere

Der har til tider været problemer med mængden af affald i visse perioder af vinterhalvåret, hvor vi jo er henvist til de fælles beholdere på affalds-pladserne

ved Engelstskovvej henholdsvis Færkerhedevej. 

Og her i perioden jul-nytår var det igen helt gal - overfyldte beholdere, og svineri på pladsen, da hunde (og ræve) spreder det, som stilles ved siden af.

Bestyrelsen har derfor nok en gang kontaktet Nomi4S for at få en bedre løsning. Og de har så i dag meddelt, at de vil sætte en ekstra beholder op på pladsen ved Engelstskovvej (i uge 5). Det håber vi må være en lille forbedring.

----------------------------------------------------------------------------------------------------

2018-08-24 Havtorn-stien - afslutning

På generalforsamlingen fortalte Niels-Jørgen K. Knudsen, at stien nu var lavet færdig og at kommunen havde givet ok til, at der måtte fyldes stabilt grus på - trods tidligere meldinger om det modsatte. Udgifterne var afholdt af sti-gruppen med flere.

Forsamlingen besluttede samtidig, at indlæg i Gæstebogen om sti-problematikken skulle fjernes. Det er de så blevet - men vil stadig kunne læses (her)

Starten på sti-problematikken er beskrevet sammen med referatet fra genf. 2017
og kan læses der.

--------------------------------------------------------------------------------------------------
2018-06-14 Henvendelse fra Folkekirken

Vi har modtaget en henvendelse fra Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter (se mail)
som gerne vil høre medlemmernes forventninger til folkekirken (se skrivelsen)

Det er så op til det enkelte medlem at svare på henvendelsen

Derudover har vi svaret på de generelle spørgsmål der er stillet i henvendelsen (se svar)

--------------------------------------------------------------------------------------------------
2018-05-06 Telemast ved Imerys
(Damolin)

Masten er sat op af Telenor - betalt af kommunen.
Hvor vi nok var flere, der naivt troede, at det var for at få bedre mobil-dækning generelt. Så er det ikke sådan. Masten er sat op for at give bedre dækning til kommunen medarbejdere, idet kommunen bruge Telenor som mobil-operatør.

De andre selskaber (YouSee, TDC, Telia, ...) har fået tilbudt at måtte sætte udstyr op i masten, men gør de ikke det - vil det fortsat kun være Telenors mobil-kunder, der har bedre dækning.

2017-04-15 opdatering

Rende-problematik er nu afklaret

2016-10-12 opdatering

Rende-problematik er beskrevet for sig

Molok-tanke placeringen er gået på pause, da de givne tilsagn om placering ikke holdt

Sti ved Havtornvej er også sat på pause, da tovholderen mener, der skal proff. ass. til