Færkervig Grundejerforening

Færkervigs Gæstebog

Her kan du skrive indlæg som du vil dele med de andre grundejere. Du kan også indsætte et billede...... NB. indlæg af debat-mæssig karakter skal skrives på Debat-siden

Skrevet af Anni Stub, d. 22-02-2018

Lyset er vendt tilbage og vi nyder at være her i den stille tid.
På bare en lille times tid ved morgenbordet har vi set musvåge, husskade, skovskade, stor flagspætte, solsort, bogfinke, musvit, blåmejse, rødhals, gærdesmutte og fuglekonge.
Og i aftes var uglen forbi.
Dejligt.

E-mail:

Anni

@stub.dk

Skrevet af Doris Damm-Jakobsen, d. 30-11-2017

Ses vi på søndag?

Flere af Furs foreninger og de handlende samt mange virksomheder på øen opfordrer også sommerhusejere til at aflægge Fur et besøg 1. søndag i advent (3.12.) fra 12-16, hvor der jo er Åben Ø.
Det er vores erfaring, at det altid er en dejlig og hyggelig eftermiddag, hvor man løber på hinanden på kryds og tværs og får en lille snak og giver en julehilsen.
De seneste par år har vi været flere sommerhusejere, som kikker ind mange steder. MEN - der er plads til mange flere, og skønt er det, at de ovennævnte gerne ser vores besøg. SÅ, måske ses vi?
Med venlig hilsen
Doris Damm-Jakobsen

E-mail:

@gmail.com

dammjakobsen

Skrevet af H.C. Damm-Jakobsen, d. 18-11-2017

Gode er gratis
Idet jeg ønsker alle grundejere i Færkervig en rigtig god jul og et godt nytår, vil jeg gerne give et godt og gratis råd: TJEK jeres vandmåler (en gang om måneden f.eks.).
Vi har lige mistet 18 års normalforbrug svarende til 550kbm vand, som er løbet ud i jorden et eller andet sted.
Så: kik på "vanduret" jævnligt eller lukker for hovedhanen.
Venlig hilsen
H.C. Damm-Jakobsen

E-mail:

@gmail.com

dammjakobsen

Skrevet af Doris og H.C. Damm-Jakobsen, d. 22-10-2017

Nye telemaster

Så sker der endelig noget - i uge 44 får vi opsat nye master på Fur.
En opsættes på Imerys areal, og efter ca. 2 uger til at få udstyret i drift, skulle vi gerne i vores område opleve forbedret modtagelse på det mobile bredbånd. Det kan vi vist kun glæde os over!
Venlig hilsen
Doris og H.C. Damm-Jakobsen
PS Den anden mast kommer til at stå på campingpladsen.

Skrevet af Carsten christensen, d. 22-09-2017

Hej alle sammen. Vi er nye ejere af færkerhedevej 12. Fantastisk område som giver vores lille familie på far, mor og to tvillingepiger på knapt 11 år et pusterum fra dagligdagen i daugbjerg. Vi håber på mange hyggelige stunder og en snak på veje og stier når vi møder hinanden.
Vi har for mange år siden haft sommerhus på porsevej 1 og nu er vi tilbage i det fantastiske område. En gang fur, altid fur tror jeg. Håber at vi ses ind imellem.
Mvh
Carsten Christensen
Henriette nørremark Christensen
Nathali og Sabine

E-mail:

@gmail.com

Cmlc271075

Skrevet af H.C. Damm-Jakobsen, d. 16-08-2017

70130
det er det antal besøg, som denne hjemmeside har haft i sin 5 års levetid. Det er ganske enestående. Det svarer til omkring 40 om dagen hver dag i 5 år.
Men det er jo positiv, at folk er interesserede i, hvad der foregår i foreningen.
H.C. Damm-Jakobsen

E-mail:

@gmail.com

dammjakobsen

Skrevet af H.C. Damm-Jakobsen, d. 13-08-2017

Som opfølgning på mit punkt på generalforsamlingen vedr. en fælles indsats mod hybenrosen i vores område vedlægger jeg nedenfor en artikel, hvori Naturstyrelsen klart understreger, at det er alle danskere og alle områder, der er omfattet.
Så lad os komme i gang.

Naturstyrelsen inviterer til folkedrab: Hybenrosen skal dø!

Så er der license to kill: den smukke hybenrose er en invasiv art, og Naturstyrelsen blæser til angreb. Alle danskere inviteres til at tage del i plantedrabet.

Den invasive hybenrose

Hybenrosen er en såkaldt invasiv art. Det er der mange planter, der er, men hybenrosens greb om den danske natur er efterhånden blevet så massiv, at Naturstyrelsen blæser til angreb.
Naturstyrelsen opfordrer således alle danskere til at tage del i bekæmpelsen af rynket rose (Rosa rugosa), som planten også kaldes.
- "Rynket rose er så udbredt i Danmark og i det øvrige europa, at udryddelse ikke længere er praktisk eller økonomisk muligt.
Derfor opfordres private have- og lodsejere til at tage kampen op mod planten på deres egen grund, og hvor de ellers kan finde overskud til det.

Venlig hilsen
h.c. damm-jakobsen

ps:
Bestyrelsens erklæring om emnet fra generalforsamlingen kan ses andetsteds på hjemmesiden

E-mail:

@gmail.com

dammjakobsen

Kom og hent os igen. Vi hører ikke hjemme her !!!

Skrevet af Niels-Jørgen Kjeldgård H.C. Damm-Jakobsen, d. 11-08-2017

Supplerende foto til min fremlysning

Med billedet burde det være muligt for den "bestjålne" at genkende sine effekter, så de kan hjemtages igen.

H.C. Damm-Jakobsen

E-mail:

@gmail.com

dammjakobsen

Skrevet af H.C. Damm-Jakobsen, d. 11-08-2017

Fremlysning

Til information til den, der har haft ubudne gæster i garagen/udhuset, kan jeg fortælle, at en del af det stjålne er fundet. Det befinder sig ved affaldsøen på Engelstskovvej.
Det ser ikke ud til at have lidt skade siden tyveriet.
Det drejer sig om to store malingspande (10l), en jerrycan (antagelig 20l), og en støvsuger.
Så drop politi og forsikring, du kan få dine ejendele tilbage ved at hente dem.
H.C. Damm-Jakobsen

E-mail:

@gmail.com

dammjakobsen

Skrevet af Bente Lund-Laursen, d. 17-07-2017


Tak for hjælpen til Mette og Helge - Havtornvej 3.

Nabohjælp på bedste vis :-)

E-mail:

@gmail.com

bentelund1960

Skrevet af Niels-Jørgen Kjeldgård Knudsen, d. 14-07-2017

Nye åbningstider på Fur Genbrugsplads.
Der er nu udvidet åbning på Fur Genbrugsplads, så man kan komme af med bl.a. kvas hele onsdag eftermiddag mellem kl. 13 og 18 samt lørdag mellem kl. 10 og 16.
Det giver os betydelig bedre muligheder for at komme af med kvaset i takt med, at vi får fældet, tyndet ud og skabt bedre oversigtsforhold langs vejene.
Nu har de raske af os ikke længere en dårlig undskyldning for ikke selv at bortfjerne kvas, som vi tidligere har gjort gennem årtier. Tilbyd evt. naboen at tage mindre portioner med, når I alligevel skal på genbrugspladsen.
Husk, at hver gang vi selv bortfjerner kvas, slipper vi for at have ikke pyntelige brandfælder til at ligge og visne gennem halve år, og samtidig betyder hvert læs, vi selv fragter væk, at den udstedte blankocheck til vognmanden formindskes.

E-mail:

fursnaps

@gmail.com

Skrevet af Doris Damm-Jakobsen, d. 19-05-2017

Forår 2017

Så oplever vi igen en særdeles smuk maj måned med de efterhånden mange birketræer i området - men smukke er de med deres nyudsprungne lysegrønne blade.

Der er blevet fældet, beskåret og ryddet op i området omkring vejen ned til Engelstskovvej, der er ligeledes gjort tiltag til at få bækken "i løb". Det er et fint og flot initiativ, som jeg tror, vi alle kan hilse velkommen.
Det ville være ønskeligt, om flere grundejere ville foretage lignende initiativer, således at området kan tørres, få mere lys og i det hele taget gøre nedkørslen smukkere.
Michael og Ivy gør flere gange gode forsøg på at holde deres arealer så pæne som muligt incl. græsslåning langs vores vej. Mon der er nogen, der takker dem for det?

På vegne af flere grundejere
Doris Damm-Jakobsen

E-mail:

@gmail.com

dammjakobsen

Skrevet af h.c. damm-jakobsen, d. 20-09-2016

Orientering til medlemmer af Færkervig Grundejerforening

Gennem de seneste år er nedkørslen til Engelstskovvej blevet mere og mere vår - det skyldes ikke kun klimaforandringer, men en afvandingsbæk, som ikke mere har sit frie løb.
Området er vådt, fugtigt, mørkt, kedeligt og i lange perioder af året med ildelugtende, stillestående vand på begge sider af vejen. En meget trist indkørsel til vores i øvrigt dejlige område.
På den baggrund skulle jeg på foranledning af flere grundejere forelægge problemet for Teknik og Miljø i Skive Kommune, hvor jeg mødte en meget forstående og positiv indstilling til, at de ville se på sagen.
Svar fra kommunen kan ses nedenfor - lad os så håbe, at vi kan komme videre i henhold til deres informationer.
Med venlig hilsen
H.C. Damm-Jakobsen

NOTAT
Skive Kommune  16. september 2016

Notat til grundejerforening efter besigtigelse af vandløb syd for Engelstskovvej på Fur.

Den 15. september 2016 besigtigede Michael Gramkow (MIGR) og Lone Rykær Hansen (LRHA) et privat vandløb, der løber i forbindelse med et sommerhusområde ved Engelstskovvej på Fur.

Skive Kommune har modtaget flere henvendelser omkring dårlig afvanding af sommerhusområdet - herunder problemer med oversvømmelse ved overkørslen ved Engelstvej i vinteren 2015-2016. LRHA og MIGR har tidligere besigtiget området d. 5. august 2016, uden at kunne give en endelig løsning på problemet.

Efter besigtigelsen er følgende vurderet:
-  Røret ved Engelstskovvej 5, der leder vand fra vandløbet mod havet, er af ældre dato, og kan være skadet, hvilket kan begrænse afstrømningen og føre til lokale oversvømmelser.
-  Der kan være forekomst af "pukler" i vandløbet, hvor bunden er hævet over kortere strækning. Dette kan have samme konsekvenser som ovenfor.
- Det er forskelligt om, og i hvilken grad, lodsejerne har udført vedligeholdelse af vandløbet. Manglende vedligehold kan føre til aflejring af materiale, samt øget bevoksning i profilet,
  hvor vandet kan være lang tid om at passere. Igen kan dette have samme konsekvenser.

Vandløbsmyndigheden anbefaler grundejerforeningen følgende:
-  Grundejerforeningen kan undersøge rørlægningen af vandløbet fra Engelstskovvej 5 og ud mod havet. Såfremt røret er ødelagt og skal omlægges på en del af strækningen, skal
   vandløbsmyndigheden kontaktes herom.
-  Grundejerforeningen kan tage henvendelse til lodsejere ved vandløbet, med henblik på at lave en samlet vedligeholdelsesplan. Grundejerforeningen skal være opmærksom på
   at hvis de ønsker at oprense vandløbsstrækningen, hvor der ikke er foretaget vedligehold i mange år, kan det kræve en dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3.
   I en mail til grundejerforeningens formand af 12. august 2016, er det oplyst, at Naturafdelingen i Skive Kommune har forlænget sagsbehandlingstid grundet arbejdet med de nye
   Natura2000 handleplaner og mange henvendelser generelt. Dette har ikke ændret sig siden, og Naturafdelingen er derfor endnu ikke vendt tilbage på en forespørgsel om en
   oprensning kræver dispensation. Hvis dispensation kræves, skal grundejerforeningen selv søge om dette.
-  Såfremt Naturafdelingen giver tilladelse til oprensning og grundejerforeningen ønsker at bestemme en skikkelse for vandløbet, som vedligeholdelsen skal foretages ud fra,
   kan vandløbsafdelingen kontaktes for vejledning herom.


Vandløbsmyndigheden i Skive Kommune vil som udgangspunkt ikke foretage sig mere i sagen, før Naturafdelingen vender tilbage eller såfremt der kommer nye henvendelser fra grundejerforeningen.

LRHA, d. 16 september 2016

E-mail:

@gmail.com

dammjakobsen

Skrevet af K.E.Klode (formand), d. 24-03-2014

Om afhentning af kvas
Læs venligst noten om afhentning af kvas under "Info til Grundejere"

Skrevet af Anni og Niels Stub, d. 28-01-2014

Vi har nu været i vores sommerhus i en uge og nydt fuglebrættet og fodertruget til rådyrene, som er et tilløbsstykke. Vi har besøg flere gange dagligt af forskellige små grupper, bl.a. af Très Bien, som mangler venstre forben og som vi har kendt siden sidste vinter.
Men til sagen: Efterårets storme har væltet mange af vores gamle træer på Færkerhedevej.
Vi er i fuld gang med oprydningen og har tænkt på om der var mulighed for en ”forårs-kvas-afhentning” til trods for bestyrelsens beslutning om kun at afhente om efteråret.
Når vi går tur i området kan vi se at flere grundejere allerede har lagt nye kvasdynger ud til vejen, og der ligger en del træer, som er blæst ned i stormen, så flere kunne måske være interesserede i en ekstra tur. Vi vil gerne høre bestyrelsens holdning til forslaget.
- Og i fortsættelse af Doris Dams blog fra efteråret: Det ser dejligt ud, når der er ryddet pænt op på grundene. Måtte det være til inspiration !

E-mail:

anni

@stub.dk