Færkervigs Gæstebog

Her kan du skrive indlæg som du vil dele med de andre grundejere. Du kan også indsætte et billede...... NB. indlæg af debat-mæssig karakter skal skrives på Debat-siden

Flyt/placér taleboblen på billedet med din mus

Skriv tekst til din talebobbel

Shape:
 
Skrevet af Ejluf Pedersen, d. 09-09-2018
Hej alle. Hermed et lille tip, som nogle måske kan bruge.
Sammen med vores nabo har vi fået fældet nogle problem sitka grantræer, som dels stod tæt på husene og dels var blevet alt for høje.. Vi havde lidt besvær med at finde én som kunne magte opgaven.
Heldigvis fandt vi SD SKOV & NATURPLEJE.
fra Thisted kanten. Firmaet har styr på tingene og forsikringen er i orden i tilfælde af uheld.
Indehaveren Søren kiggede forbi, gav en fast pris. Træerne blev lagt ned nogle dage senere med stor præcision og blev skåret op, klar til at blive kløvet. Top professionelt arbejde. Skulle nogle stå med et lignende problem kan jeg varmt anbefale at ringe til Søren, som indehaveren hedder. Han har nr 30 52 62 81.

E-mail:
Skrevet af H.C. Damm-Jakobsen, d. 02-07-2018
GDRP - persondataforordning II


Kære bestyrelse

Tak for mail. Desværre er jeres vejledning ikke korrekt.

Efter de nye regler skal medlemslisten fjernes, og såfremt et medlem ønsker at blive stående på listen, skal den pågældende give bestyrelsen besked.
Man skal således ikke melde fra men melde til.

Nedenstående er fra Datatilsynets vejledning:

Du må som udgangspunkt gerne videregive sådanne oplysninger internt i foreningen, fx i form af en medlemsliste i et medlemsblad, der alene distribueres internt i foreningen, eller på en lukket internetside, hvor kun foreningens medlemmer har adgang.
Det kræver dog et samtykke fra det enkelte medlem, hvis du ønsker at offentliggøre en medlemsliste på det åbne internet.
Efter Datatilsynets opfattelse er et medlemskab af en forening, uanset at denne måtte være en ukontroversiel, fx en sportsforening, en privat sag.


Venlig hilsen
H.C. Damm-Jakobsen
E-mail:
Skrevet af H.C. Damm-Jakobsen, d. 29-06-2018
GDRP – persondataforordning

Vi har alle i den senere tid modtaget en række mails fra diverse forretningsmæssige forbindelser vedrørende følgerne af ovennævnte forordning, der omhandler primært opbevaring og brug af persondata.

Denne forordning gælder ligeledes for foreninger, hvilket må betyde, at placeringen af medlemslisten for Færkervig Grundejerforening ikke må ligge tilgængelig på en åben hjemmeside.

Jeg håber, at bestyrelsen snarest tager handling på dette og fjerner listen fra foreningens hjemmeside.
E-mail:
Skrevet af Niels-Jørgen Kjeldgård Knudsen, d. 23-06-2018
Hvor svært kan det være?
Med de nye åbningstider (1 år gamle) på genbrugspladsen kan man nemt nå at aflevere 4-5 læs kvas på sådan en dejlig lørdag som i dag.
Prøv det selv. Det giver også lidt motion.
E-mail:
Skrevet af Doris Damm-Jakobsen, d. 23-05-2018
En skøn, skøn pinse med et fantastisk vejr ligger nu bag os.
Det har været en glæde at køre ned gennem "slugten" ved Ivy og Michael, som holder rabatterne så pæne med vedvarende græsslåning og klipning af generende grene, så vi har en pæn nedkørsel til Engelst Skovvej.
Det må glæde alle!
Vi er flere, der håber, at bestyrelsen vil påskønne deres arbejde med et par flasker som tak for indsatsen.
Det fortjener de!

Doris Damm-Jakobsen
E-mail:
Skrevet af Doris og H.C. Damm-Jakobsen, d. 01-05-2018
Ses vi på søndag?

Via en anden grundejerforening og på Furnyt.dk er vi blevet opmærksomme på, at der på søndag den 6.5. er "Strandrensningsdag" på Fur.
En årlig tilbagevendende begivenhed, som vi som sommerhusejere også har gavn af.
Kik ind på Furnyt og få flere oplysninger.
Det er vores klare overbevisning, at det er den naturligste ting, at vi her i Færkervig stiller med hold, biler, trailer, der klarer strandrensningen i "vores" vig, så vi også tager vores ansvar for at holde området pænt.
E-mail:
Skrevet af Ejluf Pedersen, d. 02-04-2018
Hej alle.
Det har på seneste været skrevet lidt om det fantastiske fugleliv på Fur. I dag d 2. April hørte jeg en lyden, fra en ravn i skoven nord for bryghuset. Man kan jo ikke kalde det sang.Jeg kunne kun høre den, men ikke se den. Jeg har ikke før hørt eller set ravne på Fur. Har andre? Er der evt ynglende ravne på Fur?
E-mail:
Skrevet af Doris og H.C. Damm-Jakobsen, d. 08-03-2018
Skønt at læse om de mange bevingede gæster i vores område. Dejligt at I passer godt på dem.
Håber at de også kommer på besøg, når vi får lukket huset op for de kommende dejlige måneder.
Med forårshilsen til alle i området
Doris og hc
PS
I må godt låne uglen, indtil den kommer tilbage til Porsevej og omegn.
E-mail:
Skrevet af Anni Stub, d. 22-02-2018
Lyset er vendt tilbage og vi nyder at være her i den stille tid.
På bare en lille times tid ved morgenbordet har vi set musvåge, husskade, skovskade, stor flagspætte, solsort, bogfinke, musvit, blåmejse, rødhals, gærdesmutte og fuglekonge.
Og i aftes var uglen forbi.
Dejligt.
E-mail:
Skrevet af Doris Damm-Jakobsen, d. 30-11-2017
Ses vi på søndag?

Flere af Furs foreninger og de handlende samt mange virksomheder på øen opfordrer også sommerhusejere til at aflægge Fur et besøg 1. søndag i advent (3.12.) fra 12-16, hvor der jo er Åben Ø.
Det er vores erfaring, at det altid er en dejlig og hyggelig eftermiddag, hvor man løber på hinanden på kryds og tværs og får en lille snak og giver en julehilsen.
De seneste par år har vi været flere sommerhusejere, som kikker ind mange steder. MEN - der er plads til mange flere, og skønt er det, at de ovennævnte gerne ser vores besøg. SÅ, måske ses vi?
Med venlig hilsen
Doris Damm-Jakobsen
E-mail:
Skrevet af H.C. Damm-Jakobsen, d. 18-11-2017
Gode er gratis
Idet jeg ønsker alle grundejere i Færkervig en rigtig god jul og et godt nytår, vil jeg gerne give et godt og gratis råd: TJEK jeres vandmåler (en gang om måneden f.eks.).
Vi har lige mistet 18 års normalforbrug svarende til 550kbm vand, som er løbet ud i jorden et eller andet sted.
Så: kik på "vanduret" jævnligt eller lukker for hovedhanen.
Venlig hilsen
H.C. Damm-Jakobsen
E-mail:
Skrevet af Doris og H.C. Damm-Jakobsen, d. 22-10-2017
Nye telemaster

Så sker der endelig noget - i uge 44 får vi opsat nye master på Fur.
En opsættes på Imerys areal, og efter ca. 2 uger til at få udstyret i drift, skulle vi gerne i vores område opleve forbedret modtagelse på det mobile bredbånd. Det kan vi vist kun glæde os over!
Venlig hilsen
Doris og H.C. Damm-Jakobsen
PS Den anden mast kommer til at stå på campingpladsen.
Skrevet af Carsten christensen, d. 22-09-2017
Hej alle sammen. Vi er nye ejere af færkerhedevej 12. Fantastisk område som giver vores lille familie på far, mor og to tvillingepiger på knapt 11 år et pusterum fra dagligdagen i daugbjerg. Vi håber på mange hyggelige stunder og en snak på veje og stier når vi møder hinanden.
Vi har for mange år siden haft sommerhus på porsevej 1 og nu er vi tilbage i det fantastiske område. En gang fur, altid fur tror jeg. Håber at vi ses ind imellem.
Mvh
Carsten Christensen
Henriette nørremark Christensen
Nathali og Sabine
E-mail:
Skrevet af H.C. Damm-Jakobsen, d. 16-08-2017
70130
det er det antal besøg, som denne hjemmeside har haft i sin 5 års levetid. Det er ganske enestående. Det svarer til omkring 40 om dagen hver dag i 5 år.
Men det er jo positiv, at folk er interesserede i, hvad der foregår i foreningen.
H.C. Damm-Jakobsen
E-mail:
Skrevet af H.C. Damm-Jakobsen, d. 13-08-2017
Som opfølgning på mit punkt på generalforsamlingen vedr. en fælles indsats mod hybenrosen i vores område vedlægger jeg nedenfor en artikel, hvori Naturstyrelsen klart understreger, at det er alle danskere og alle områder, der er omfattet.
Så lad os komme i gang.

Naturstyrelsen inviterer til folkedrab: Hybenrosen skal dø!

Så er der license to kill: den smukke hybenrose er en invasiv art, og Naturstyrelsen blæser til angreb. Alle danskere inviteres til at tage del i plantedrabet.

Den invasive hybenrose

Hybenrosen er en såkaldt invasiv art. Det er der mange planter, der er, men hybenrosens greb om den danske natur er efterhånden blevet så massiv, at Naturstyrelsen blæser til angreb.
Naturstyrelsen opfordrer således alle danskere til at tage del i bekæmpelsen af rynket rose (Rosa rugosa), som planten også kaldes.
- "Rynket rose er så udbredt i Danmark og i det øvrige europa, at udryddelse ikke længere er praktisk eller økonomisk muligt.
Derfor opfordres private have- og lodsejere til at tage kampen op mod planten på deres egen grund, og hvor de ellers kan finde overskud til det.

Venlig hilsen
h.c. damm-jakobsen

ps:
Bestyrelsens erklæring om emnet fra generalforsamlingen kan ses andetsteds på hjemmesiden
E-mail: